’Israel og Egypten er naturlige allierede’

– Ophidselse mod Israel vil ikke skabe jobs for egyptiske unge, skriver to tidligere israelske soldater i et åbent brev til ”Egyptens nye præsident.”Endnu er det egyptiske præsidentvalg ikke afgjort – der bliver omvalg den 16.-17. juni – men der foreligger nu et usædvanligt indslag i valgkampen i form at et åbent brev fra to tidligere israelske soldater til ”Egyptens næste præsident”.
Soldaterne hedder Daniel Suhareanu og Avi Nave og kommer fra en elite-enhed i hæren.
De skriver bl.a.:
– Efter tre årtier er den historiske fredsaftale mellem vore to lande under en trussel, som vil ryste grundlaget for stabilitet i området. Under valgmøder i Egypten var der henvisning til Israel som en ”modstander” eller ”fjende” med højrøstet bifald af potentielle vælgere. Debatter blev til en konkurrence om, hvem var mest besluttet på at genoverveje, ændre eller ophæve relationerne mellem vore lande – en fortsættelse af den hadske sammensværgelse, som var udbredt under Hosni Mubaraks styre.

Det åbne brev, offentliggjort i israelsk presse, fortsætter:
– På et tidspunkt, hvor egyptere har et desperat behov for inspiration, har deres ledere valgt at investere i populisme, demagogi og propaganda. Ved at opflamme til had, fordømmes vores to folk til en uheldssvanger fremtid. Efter at have været tilsidesat i årevis er Sinai-halvøen påny blevet grobund for religiøs ekstremisme og terroristaktivitet, anstiftet af dem, der vil drive en kile ned mellem os.
I august 2011 lykkedes det næsten disse ekstremister at gennemtrænge vores grænse og dræbe otte israelere, hvilket fremkaldte en krise, der kulminerede i det skamløse angreb på Israels ambassade i Cairo.
I brevet hedder det videre:
– Det var 30 års konflikt, som drev vores ledere til at underskrive Camp David-aftalerne. Det var de tusinder af dræbte egyptere og israelere, der fik Anwar Saddat til at flyve til Jerusalem og tale i Knesset. Det var de milliarder af dollars bortødet på vores krige, som tvang vore ledere til at slutte fred og sikre en bedre fremtid for vores folk.
I dag er Egypten igen ved en korsvej. Mens vejen frem er usikker, er én ting klar: Ophidselse mod Israel vil ikke skabe jobs for egyptisk ungdom. Det vil ikke bygge veje og infrastruktur i Nil-deltaet.
Vi beder indtrængende til, at man ikke vil lade det egyptiske samfund gå nedad til videre kaos og ustabilitet. Den iboende værdi af fred mellem vore to nationer kan ikke undervurderes. – En fremtidig konfrontation med den jødiske stat er ikke i det egyptiske folks interesse.
Brevet slutter:
– Israel er blevet en vigtig sikkerhedspartner for Egypten og optræder som en naturlig allieret for at modsætte sig indflydelsen af de lande, som prøver at forfægte deres indflydelse over hele regionen.
Mellemøsten behøver et stærkt Egypten, som vil formidle fred i stedet for krig. Det egyptiske folk har brug for en leder, som vil løse op for dets enorme potentiale til at genoplive folkets følelse af håb og føre det på vejen til velstand. Før du aflægger ed som præsident, vil det være klogt at se sig selv i spejlet. Vil du være en sådan leder?
Så vidt eks-soldaterne Daniel Suhareanu og Avi Naveh.

Uanset hvem der bliver landets næste præsident, er det klart, at Egypten har taget en islamistisk drejning. Valget følges med intens opmærksomhed ikke blot i Israel, men i høj grad også i Jordan. Hvis Egypten skulle ændre sit forhold til Israel drastisk, vil dette indflyde på Jordans relationer med Israel. Det vil, i givet fald, ikke kunne tillade sig selv at være det eneste arabiske land med en fredsaftale med Israel.
Skulle det ske, at Cairo afslutter sin fredsoverenskomst med Israel, vil Jordan formentlig hurtigt følge trop.
Og så er der påny nulstilling i den arabisk-israelske konflikt. Tilbage til tiden før Saddat tog sit dristige skridt.

Af Egyptens 50 millioner vælgere deltog omkring 50 procent i den første valgrunde.
Foreløbige egyptiske valgresultater fra Egyptens 27 provinser viser, at Det muslimske Broderskabs kandat, Mohammed Morsi, og eks-statsminister Ahmed Shafik – tidligere øverstkommanderende over luftvåbnet og Mubaraks sidste regeringschef – har opnået toppladserne og er avanceret til omvalget i næste måned.
Den islamistiske præsidentkandidat, manden med det lange navn Abdel Moneim Aboul Fatouh Abdel Hady, fik ikke stemmer nok til at kunne konkurrere i omvalget og siger, at han vil støtte Broderskabets kandidat Morsi og ikke tidligere statsminister Shafiq.

Det kristne mindretal, kopterne, der udgør 10 procent af befolkningen, synes at frygte islamister som Morsi, men slutter op om Shafiq.
Det muslimske Broderskab, som allerede dominerer parlamentet, har tilsagt, at det vil implementere islamisk lov i Egypten, hvilket har alarmeret moderate muslimer, sekulære egyptere og den kristne minoritet, som frygter restriktioner for deres rettigheder. Mange egyptere er frustrerede over revolutionen. I de forløbne 15 måneder har der været en ødelagt økonomi og et sammenbrud af offentlige tjenesteydelser, øgning af forbrydelser og vedvarende protester, der forvandledes til blodige optøjer, i stedet for den ønskede stabilitet.
Shafiqs talsmand, Ahmed Sarhan, siger:
– Vi ved, at Det muslimske Broderskab stjal revolutionen fra ungdommen. Vores program handler om fremtiden. Broderskabet ønsker et islamisk imperium. Det er ikke, hvad ungdommen slog til lyd for under revolutionen.
Chuck Freilich, tidligere tilknyttet Israels nationale sikkerhedsrådgiver-bureau og nu affilieret med Harvard Universitets ”Kenedy School of Government”, siger:
– Freden med Egypten banede vej for fred med Jordan og de mislykkede forhandlinger med palæstinensere og Syrien. Hvis der er noget, Israels nye brede koalition kan gøre for at redde freden med Egypten, ville dette være at opnå fremskridt i retning af fred, eller i det mindste at vise vilje til dette.
Mellemøsten, og mange andre steder, afventer, at resultatet af det egyptiske præsidentvalg bliver offentliggjort den 21. juni.